Afskedsbrev til forældre fra SA2

Kære forældre og kollegaer i SA2.

Da jeg for to år siden besluttede, at jeg ville tage mindst et sabbatår fra skole og uddannelse var det med forventningen om, at jeg skulle ud og prøve noget nyt, se verdenen fra en ny vinkel, lære nye ting om mig selv og hvordan jeg fungerer, og generelt prøve arbejdsmarkedet i stedet for al den skolegang.

Den 1. november 2008 startede jeg i SA2 med 15 timer om ugen. Jeg har kendt Wanyne Cook i mange år, og han var den der formidlede kontakten til skolen, og sagde til mig at jeg selvfølgelig skulle komme og arbejde i hans klasse.

I starten var det rigtigt hyggeligt at være på arbejde, der var en meget god stemning, og altid åbenhed hvis jeg havde spørgsmål om nogle situationer, eller bare havde lyst til at snakke om den måde vi nu kører klassen på.

Som tiden gik lærte jeg alle jeres drenge bedre at kende, og jeg kunne virkelig se meget af mig selv i mange af dem. Det er sjovt at kunne reflektere over sine oplevelser, både op- og nedture, og kunne se de samme tendenser og tankegange i de drenge, jeg nu arbejdede med til hverdag.

I hver af drengene var der en lille del som jeg kunne kende fra mig selv, og det har været en fantastisk oplevelse at se jeres drenge udvikle sig igennem de næsten to år, jeg har været i klassen.

Jeg vil meget gerne takke alle jer forældre for den utrolige opbakning I har givet til mig, den tiltro og al den ros jeg har fået. I skal vide, at det har betydet rigtig meget, og at det altid har motiveret mig til at gøre mit arbejde endnu bedre.

Tak for alle de samtaler vi har haft om jeres børn, og hvor jeg har kunne lyttet til jeres tanker. Jeg føler selv at jeg har lært meget om det pædagogiske arbejde med autister, og det skal I have tak for.

I de 1 1/2 år jeg har været i SA2 har jeg også fået stor støtte fra mine kollegaer. Hvis jeg kom lidt for sent, blev der ikke skældt ud, når jeg lavede nogle ting forkert, blev der kun givet gode råd, og når jeg lavede noget godt, fik jeg altid ros. Mine kollegaer har skabt et miljø, hvor jeg kunne diskutere pædagogik og drengenes fremtid på lige fod med lærer- og universitetsuddannede, og hvor mine tanker og ideer ikke blev skudt ned. Jeg blev lyttet til og blev taget seriøst.

Til august flytter jeg til min lejlighed på Nannasgade 21, 1th på Nørrebro, som jeg har fået igennem BOAS Mentor, et støtteprogram bevilget af Næstved Kommune, og her vil jeg gå igang med en ny fase i mit liv. Jeg skal lære at leve selvstændigt, lære at bo alene, og jeg skal til at være universitetsstuderende.

Jeg vil til sidst ønsker jer og jeres familier den bedste fremtid. Jeg håber det bedste for jer alle sammen og alle jeres drenge.

Tak for denne gang!