Downtown

Las Vegas er normalt mest kendt for den vej der kaldes for The Strip. Det er på denne vej at alle de største hoteller og casinoer ligger, dette inkluderer casinoer som Caesars Palace, Wynn, Bellagio, Venetian, Ballys osv. Det er da også her på The Strip at der er mest action at hente poker-mæssigt, og du kan ikke finde mere lir nogle andre steder end her.

Der er dog et område i Vegas, den gamle bydel, kaldet "Downtown", hvor de gamle casinoer og hoteller ligger. Alt er en smule ældre, dealer-kvaliteten en smule lavere, og de piger der går rundt og serverer ser knap så godt ud som dem du ser på The Strip. Den mest kendte vej Downtown er den vej der hedder Freemont Street, og det er her de gamle casinoer som Binions Horseshoe, The Golden Nugget og 4 Queens Hotel, ligger. I går valgte mig og Emil at tage en tur Downtown for at spille en kvalifikationsturnering på Golden Nugget til en $1080 turnering senere på ugen. Den kostede $135 og havde 3 sæder til finalen. Jeg klarede mig meget godt i starten, og blev faktisk rigtig stor. Da vi var 16 tilbage kommer denne hånd:

Jeg raiser UTG+1 med AJo, cutoff og BB kalder. Floppet kommer Jxx med 2 hjerter. Jeg byder ud, og begge kalder. Turn kommer hjerter 9. Den går check hele vejen og river er den 4. hjerter med hjerter konge. Jeg checker om jeg har hjerter A, og det har jeg. Jeg byder ud og cutoff skubber hurtigt all-in. Jeg snap-kalder og vender hurtigt Ah. Resten af bordet begynder at sige "Nice hand", "He's got the nuts" og lignende, hvorefter cutoff vender QhTh for en K-high Straight flush. Han havde mig præcis dækket, så jeg var ude. Ved ikke om jeg prøver igen, måske i morgen.

Bagefter satte jeg mig i Golden Nuggets pokerrum og spillede 1/2 cashgame med 200 buyin.

Jeg havde fået den eneste regular ved bordet på min umiddelbare højre, og kunne derfor spille lidt nemmere imod ham. Der var nogle flinke mennesker, nogle gode, og nogle mindre gode, men ikke nogle virkelig dårlige spillere.

En meget sjov hånd blev spillet på bordet, sjov fordi at jeg syntes den viser meget godt hvor vigtigt det er at sætte modstanderen på en hånd, og så spille derefter, imens man samtidig skal prøve at tænke hvad modstanderen tror jeg har.

UTG (Under The Gun, den første spiller limper, og et par andre limper rundt til mig i SB. Jeg har AKo, og raiser til 15. UTG reraiser til 45 og jeg kalder.

Floppet kommer Axx, og jeg checker. UTG byder 40-45 og jeg kalder. Turn er en lille blank der dog laver en flushdraw. Jeg byder 65 og UTG kalder. River blanker og jeg byder 85, UTG kalder og mucker AQ da jeg viser AK op.

Det sjove ved denne hånd er hvilke hænder jeg sætter ham på og hvordan jeg spiller min hånd for at gøre min range af hænder bredere. Jeg startede med at checke et A-højt flop for at lade som om at jeg var bange for esset, og derefter kalde for at vise at jeg lige ville tage et kort af.

Turn byder jeg småt fordi at jeg håber han sidder med KK eller QQ og måske tænker at han lige tager et kort af når nu det er så billigt. River byder jeg også småt for at få de samme 2 hånder til at kalde. Efter hånden snakkede jeg med ham og han sagde at han havde nogenlunde de samme tanker om mig. Han spillede hånden som han gjorde for at få underpar til esset til at betale.

I samme session vandt jeg min største pot nogensinde, en $585 pot med AJh nutflush på turn mod en anden spiller der havde 9-høj flush.

Jeg gik i seng klokken 23:30 og stod op omkring 4:30 hvorefter jeg fyldte boblebadet op og satte mig der 20 minutters tid. Lææækkert.

Omkring hvordan det går med spillet, og om jeg har penge nok, så er det intet problem indtil videre. Jeg havde $3000 dollars med, havde de $1000 i pungen fra start af, og har nu $1430 på mig. Har brugt en del penge på både taxa, mad og merchandise diverse steder, så det er lækkert at være mig lige nu.. :)

I dag vil jeg endten tage ud og prøve nogle nye kasinoer, eller tage til Rio og se Allan Bække vinde sit første bracelet til WSOP. (Link)

Indtil videre kan i lige lytte til denne nice sang og ønske mig held og lykke!

Masser af poker

I må undskylde at jeg ikke har fået skrevet så mange blogs, jeg har simpelthen spillet så meget poker at jeg ikke har haft tid til at skrive blog. Min plan var som sagt at skrive en blog mere efter jeg fik en lur den anden dag, men så kom Emil og hetede mig efter et par timer, og vi tog på Rio hvor jeg spillede i mange timer.

Nåh! Vegas!

Mit første tanke var at alt var meget større og meget tættere end jeg først havde regnet med.

Den første dag vi var i Vegas spillede Emil en turnering klokken 9, og jeg kom ned klokken 12 og han sad stadig og spillede. Han kom på finalebordet i den, og cashede fint.

Jeg fik prøvet morgenmaden på Caesars, en stof buffet hvor man desværre skulle stå i kø i omkring en halv time bare for at komme ind.

En ting jeg er overrasket over er hvor meget cashgame jeg har fået spillet. Jeg syntes ikke at bordene er fulde af totale donks, der overhoved ikke kan finde ud af at spille poker, men jeg føler at jeg har en god fornemmelse for alle de spillere der nu er der, og at jeg tit er et skridt foran i hænderne imod dem. Jeg foretrækker faktisk mere at spille cashgame end turneringer, da turneringerne, specielt på Caesar, passer så dårligt. Klokken 9 er der en $65, som jeg endten ikke er oppe til, eller som er lidt for meget skub-poker. Klokken 12 har de så deres $200 megadeepstack, som jeg måske syntes er en smule dyr, men som jeg måske vil prøve en enkelt gang inden jeg skal hjem. Den næste turnering der er på Caesar er så først klokken 19, med en $150 deep, som har en god struktur, og også et passende buy-in.

Den første dag syntes vi også lige at vi skulle gå ud en tur, så vi gik ud af Caesar, over gaden, og ind i Flamingo hvor vi så sad der og spillede cashgame i $1.5 time, begge med et pænt overskud.

Det var godt nok vammelt at de hos Flamingo sprøjter vanilie duft ind i rummet. Jeg syntes virkelig at det var ubehageligt til sidst.

Efter Flamingo gik vi lidt længere ned af gaden til Harrahs og fandt deres pokerrum. Vi spillede der omkring 45 minutter, da Emil ikke rigtig gad efter at have tabt det første buy-in.

Jeg har spillet $150 turneringen på Caesar en gang, og med et felt på omkring 180 fik jeg en 30. plads med penge til 18. Emil rensede i den turnering, og det var faktisk ham der slog mig ud.

Jeg havde en stack mellem halv average og average, og Emil raiser fra middelposition.

Jeg tænker at han har kørt bordet over før, og at han stadig gør det, også selvom at jeg er i Big Blind. Da alle folder over til mig kigger jeg ned i AQ, og tænker lidt. Jeg syntes ikke rigtig at jeg vil kalde, da Emil så kan udspille mig på alle flops hvor jeg ikke rammer, og jeg syntes alligevel at AQ er for god en hånd til at folde. Derfor kom jeg frem til at jeg var nød til at reraise. Min stack var dog ikke stor nok til bare at kunne lav et reraise, og så smide hvis nu han skubbede All In, så jeg valgte selv at sige all-in, og han kaldte rimelig hurtigt med KK som holdt hjem. Rimelig bittert.

Efter den turnering gik jeg i seng, og sov omkring en 1 tiden.

Klokken 5 vågnede jeg, og kunne ikke finde ud af hvor Emil var af, da han ikke var kommet op på værelset endnu. Jeg tænkte at han måske stadig spillede turneringen, og da jeg alligevel ikke kunne sove gik jeg ned i pokerrummet for at se hvor han var blevet af.

Desværre var han ikke dernede, men da jeg nu alligevel var der syntes jeg ligeså godt at jeg kunne spille noget poker. Så jeg købte mig ind i cashgamet, og spillede imod folk der var trætte, en dansker der var fuld, og et par danskere mere der var rimelig trætte efter lige at have fløjet ind samme dag.

Klokken 9 sad jeg stadig og spillede poker, da Emil kom og sagde at vi altså skulle spille $65 turneringen klokken 9, så jeg cashede ud, spillede turneringen, men også her bustede Emil mig hurtigt da jeg lavede et ikke så godt call på ham.

Derefter gik jeg i seng, klokken 10, og blev så vækket af Emil og hans kammerat Daniel klokken 12:30. Jeg kan ikke huske hvor han har mødt Daniel, men Daniel er en 21 år gammel dreng fra Canada, der også bare er i Vegas for at spille cashgame og turneringer.

De sagde at vi skulle tage over til Rio, bare for at se stedet, og det var jeg selvfølgelig frisk på.

De to drenge havde altså ikke sovet hele natten, og ville nu tage over til et andet casino.

Vi tog dereover, og klokken 13:30 står vi pludselig ved tournament registration og Emil lægger $200 på bordet, for nu skal der altså spilles $200 deepstack til WSOP. Daniel var ikke helt frisk, men købte sig ind alligevel, og jeg var helt klart frisk og var inde med det samme.

Turneringen havde 430 spillere og havde en virkelig lækker struktur. Det var sjovt at være i de store WSOP rum, høre flere tusinde spillere sidde og lege med deres chips, og bare være en del af det hele. Jeg endte med at gå rigtig dybt, men jeg følte mig virkelig ulækker da jeg ikke havde været i bad hele dagen, så efter 6 timer havde vi en 45 minutter lang pause hvor jeg skyndte mig ud til en taxa, kørte til Caesar, op på værelset, hurtig etagevask, rent tøj, sætte håret, ned til taxaen, og tilbage til Rio. Jeg var på mit sæde 3 minutter inden pausen var slut. :)

Efter pausen havde jeg 26K chips, hvilket ikke var meget med average omkring 50-60K.

Første hånd efter pausen kigger jeg ned i AA fra BB. Der bliver foldet omkring til SB der er en kæmpe stack. Han limper og jeg checker. Floppet kommer Q højt uden nogle umiddelbare draws. Han checker og vælger at checke bag fordi at jeg virkelig håber på en dobbeltop hvis han bare kan ramme et par. På turn kommer der en flushdraw, han checker, og jeg er nød til at byde ud, og han smider.

Hånden efter er jeg i SB, og der bliver foldet til mig. Jeg kigger ned og kan nu se de to sorte esser sidende lige i hulen. Jeg vil stadig gerne prøve at bygge en stack, så jeg vælger her også at slowplaye min monster. Jeg kalder op til BB, BB raiser 3xBB og jeg skubber stacken til midten og han smider.

Inden for de første 15 minuter efter pausen gik min stack fra 26K til 75K, og efter en halv time havde jeg omkring 90K. Noget af et rush!

På en af de sidste borde var jeg endnu en gang shortstack. blinds var virkelig store, og vi var 18 spillere fra pengene. Der sad en gammel mand der med vilje trak tiden ved hver eneste beslutning han tog. Han var meget åben om at dette var altså hans strategi, og totalt ligeglad med at hele bordet blev mere og mere irriteret. Jeg kaldte tid, og da turnerings-directoren var på vej foldede han bare sin hånd. Jeg sagde til turnerings-directoren at han tydeligvis trak tiden, og han sagde bare tak for at være blevet gjort opmærksom. I løbet af de næste 30 minutter kaldte jeg tid på ham 6 gange. Jeg havde min iPhone liggende fremme, og timede hvor lang tid han tænkte. Når han havde tænkt omkring et minut, kaldte jeg tid, og han smed.

Jeg røg desværre med 26 spillere tilbage, et god stykke inde i pengene, efter 12 timer, da jeg med en stack på 200K var i BB for 20K. Knappen raisede til 50K, og skubber over med 77, og han kalder rimelig hurtigt med QJ, og rammer desværre A-høj straight på river.

Jeg cashede $525 for min 26/430, min første cash i Vegas. :)

Jeg regner med senere i dag at skrive en blog om dagen i går, der gik var Downtown ved Golden Nugget, en $135 satelit-turnering, der er en der har straight flush, og et rigtig fedt cashgame spil.

Ses!

Jonas Breindahl, Caesars Palace, Las Vegas

Rejsen til USA

Turen igennem lufthavnen gik rigtig godt. Der var supergod service, og alle medarbejderne var meget flinke og gode til at hjælpe os hvis der var noget vi ikke rigtig forstod.

Turen til London var hurtig, og meget gnidningsfrit. Både mig og Emil kunne sagtens mærke at nu var den ferie vi havde snakket om så længe ved at være en realitet.

I London landede vi 15 minutter før tid, og vi tænkte derfor at vi godt lige kunne få tid til en burger i lufthavnen. Vi sætter os på en restaurant og bestiller vores burger, men efter 30 minutter har vi stadig ikke modtaget vores mad, og der er nu kun 25 til flyet skal lette. Vi har rykket en del for maden, og da der er 20 minutter til flyet letter vælger vi at gå til kassen og betale, og så få vores mad med i en boks, hvor vi så kan spise den på flyet. Vi løb igennem lufthavnen, og endte ved den rigtige gate nogle minutter inden flyets planlagte afgang.

Fra London til Vegas skulle vi flyve i et virkelig lækkert fly på den 10 timer lange tur til Vegas. Der blev virkelig set mange film på turen da jeg ikke kunne sove i flysædet. Emil havde selvfølgelig ikke noget problem med at sove, og faldt i søvn lige efter han havde sat den første film på.

Turen gik godt, men 30 minutter inden vi skulle lande siger Emil at han ikke kan finde hans pas. Vi ved at vi havde det med på flyet og at Emil havde sat det i holderen i sædet foran ham, men vi kunne simpelthen ikke finde det. Da vi var landet kiggede vi overalt under sæderne men fandt til sidst ud af at det lå under en pude som jeg havde siddet på. Om det så er min eller hans egen skyld at passet var væk kunne vi ikke blive enige om.

Vi tog en taxa til Caesars Palace fra lufthavnen, og fik rimelig hurtigt tjekket ind på hotellet.

Vi blev enige om at vi ville spille $80 turneringen klokken 22, og gik ned til pokerrummet for lige at tjekke det ud. Vi fik sat os i et cashgame, 1/3, og spillet vores første hænder i Vegas.

$80-turneringen gik ikke specielt godt, og vi røg efter et par timer.

God første dag i Vegas.

Jonas Breindahl, Caesars Palace, Las Vegas

Kan man komme til USA uden pas?

Jeg fik bestilt flybilletter til Vegas i fin tid.

Jeg fik vekslet dollars for et par uger siden, så det var jo godt nok.

I lørdags var jeg til afslutningsdag for Næstved Poker Klub, og der sagde min rejsekammerat Emil at han havde styr på det meste, og at passet var i orden.

Det fik mig til at tænke på at jeg selvfølgelig også skulle have tjekket om mit pas var i orden.

Søndag kiggede jeg så på mit pas, og fandt til min skræk ud af at det var udløbet for 3 måneder siden. Nu var gode råd dyre, og jeg kan huske at jeg den aften sad og ikke kunne få vejret. Jeg blev simpelthen så nervøs og ærgelig over at jeg ikke havde styr på mine ting, og at jeg måske ikke kunne komme afsted hvis jeg ikke kunne nå at få et nyt inden 6 dage.

I mandags gik jeg så op på kommunnen og måtte jo bede om at få et pas meget hurtig da jeg altså skulle afsted til USA 5 dage efter. En mulighed kunne være at få det gamle pas forlænget, men det går ikke når man skal ind i USA, der skal det være et rigtigt pas.

Heldigvis sagde damen jeg snakkede med at man kunne bestille et hastepas, som gerne skulle være fremme torsdag eller fredag.

MEGET gode nyheder, og jeg kunne slappe lidt af.

Tirsdag snakker jeg så med Emil igen, og han fortæller mig at han har fundet ud af at man skal søge om indrejsetilladelse for at komme ind i USA. Dette vidste jeg ikke, da jeg bare gik ud fra at når man ikke skulle søge om visa, så kunne man bare rejse ind.

Det kunne man desværre ikke bare.

For at søge om indrejsetilladelse skal man dog have et pas, og det har jeg jo ikke på det givne tidspunkt. Jeg går her en smule i panik. Emil siger at man skal søge senest 72 timer før, dermed onsdag ved middagstid.

Jeg ringer derfor onsdag til kommunen for at få mit nye pasnummer.

Jeg kunne desværre ikke få mit pasnummer af vide, da kommunen ikke havde fået de informationer endnu. Så jeg står onsdag middag, uden indrejsetilladelse, og går en lille smule i panik. Jeg ved dog at der ikke er så meget at gøre ved det, og at jeg bare må vente til torsdag og prøve igen og så tage chancen med den indrejsetilladelse.

Torsdag ringer jeg ved middagstid og får mit pasnummer. Jeg søger indrejsetilladelsen på nettet, og kan 10 minutter efter refreshe siden og se at jeg er blevet godkendt til indrejse i USA. Da jeg kommer hjem samme dag kan jeg se at der ligger et brev til mig. Mit pas er ankommet, og jeg har dermed styr på alt til rejsen.

Jeg ved ikke hvordan jeg kan være så heldig at alt bare flaskede sig selvom at jeg ikke var opmærksom og velforberedt, men jeg føler mig ihvertfald velsignet og jeg ved at Gud han vil mig det godt, og passer på mig på denne tur!

Afskedsbrev til forældre fra SA2

Kære forældre og kollegaer i SA2.

Da jeg for to år siden besluttede, at jeg ville tage mindst et sabbatår fra skole og uddannelse var det med forventningen om, at jeg skulle ud og prøve noget nyt, se verdenen fra en ny vinkel, lære nye ting om mig selv og hvordan jeg fungerer, og generelt prøve arbejdsmarkedet i stedet for al den skolegang.

Den 1. november 2008 startede jeg i SA2 med 15 timer om ugen. Jeg har kendt Wanyne Cook i mange år, og han var den der formidlede kontakten til skolen, og sagde til mig at jeg selvfølgelig skulle komme og arbejde i hans klasse.

I starten var det rigtigt hyggeligt at være på arbejde, der var en meget god stemning, og altid åbenhed hvis jeg havde spørgsmål om nogle situationer, eller bare havde lyst til at snakke om den måde vi nu kører klassen på.

Som tiden gik lærte jeg alle jeres drenge bedre at kende, og jeg kunne virkelig se meget af mig selv i mange af dem. Det er sjovt at kunne reflektere over sine oplevelser, både op- og nedture, og kunne se de samme tendenser og tankegange i de drenge, jeg nu arbejdede med til hverdag.

I hver af drengene var der en lille del som jeg kunne kende fra mig selv, og det har været en fantastisk oplevelse at se jeres drenge udvikle sig igennem de næsten to år, jeg har været i klassen.

Jeg vil meget gerne takke alle jer forældre for den utrolige opbakning I har givet til mig, den tiltro og al den ros jeg har fået. I skal vide, at det har betydet rigtig meget, og at det altid har motiveret mig til at gøre mit arbejde endnu bedre.

Tak for alle de samtaler vi har haft om jeres børn, og hvor jeg har kunne lyttet til jeres tanker. Jeg føler selv at jeg har lært meget om det pædagogiske arbejde med autister, og det skal I have tak for.

I de 1 1/2 år jeg har været i SA2 har jeg også fået stor støtte fra mine kollegaer. Hvis jeg kom lidt for sent, blev der ikke skældt ud, når jeg lavede nogle ting forkert, blev der kun givet gode råd, og når jeg lavede noget godt, fik jeg altid ros. Mine kollegaer har skabt et miljø, hvor jeg kunne diskutere pædagogik og drengenes fremtid på lige fod med lærer- og universitetsuddannede, og hvor mine tanker og ideer ikke blev skudt ned. Jeg blev lyttet til og blev taget seriøst.

Til august flytter jeg til min lejlighed på Nannasgade 21, 1th på Nørrebro, som jeg har fået igennem BOAS Mentor, et støtteprogram bevilget af Næstved Kommune, og her vil jeg gå igang med en ny fase i mit liv. Jeg skal lære at leve selvstændigt, lære at bo alene, og jeg skal til at være universitetsstuderende.

Jeg vil til sidst ønsker jer og jeres familier den bedste fremtid. Jeg håber det bedste for jer alle sammen og alle jeres drenge.

Tak for denne gang!