2. jul. 2010
Win i Vegas!
Omkring klokke 6 startede jeg spillet. Et rimelig sjovt spil med nogle tyske pakistaniere. Der skete ikke så meget, men før de skulle til at gå spurgte de om os der sad ved bordet havde lyst til at flippe for de resterende $25. Vi sagde alle ok, så vi lavede et 8-vejs flip for $200. Det første kort jeg så var A i spar, og jeg vendte det faceup. Flop har et A og turn et A. På river begynder folk at vende deres hænder, og de har alle misset. Jeg vender mit andet kort som er en 4'er hvilket gav mig fuldt hus.
Derefter gik jeg til Bellagio, som jeg havde hørt havde en fantastisk morgenmadsbuffet, og hold da op hvor var den lækker. Buffeen havde alt hvad man overhoved kunne tænke sig, frugt, pandekager, frisklavede omeletter, toast, de havde sågar havregrød og yogurt hvis man havde lyst til det. Efter en fantastisk morgenmad gik jeg ind i Bellagios pokerrum som er et fantastisk flot lokale, med det meget kendte "Bobbys Room" hvor der kun er 1 bord, og hvor de højeste stakes i verden kører jævnligt.
Jeg spillede en hånd i det cashgame så dårligt, hvor jeg på turn kom til midt med inside straight draw, og ramte selvfølgelig på river. xD
Så jeg startede dagen $200 oppe kun en time efter jeg har spist morgenmad.
Da jeg kom tilbage på hotelværelset tog Emil, canadieren Daniel og mig til Venetian for at spille cash, og jeg må godt nok sige at jeg er yderst imponeret over arkitekturen, fuld luksus og den fantastisk enorm store pokerlokale som har plads til over 1000 spillere. Jeg spillede cashgame der længe, men var endten kortdød, eller også spillede jeg marginalt godt, eller også ramte jeg river og var derfor nød til at betale en gut af der floppede nuts.
Derefter spillede jeg $150 turn klokken 19 på Caesar som jeg røg ud af relativt hurtigt. Derefter endnu engang cashgame som endte i minus. En rimelig dårlig dag omkring -$300, så jeg troede at mit held måske var løbet ud i Vegas, og at jeg nu skulle til at tabe helt vildt.
I går sov jeg så længe, og stod vidst først op omkring halv 10 godt veludhvilet.
Klokken 12 spillede jeg $200 2-dages deepstack på Caesar, men var ude efter lidt over 5 timers spil hvor jeg ikke rigtig fik noget til at fungere. Bordet var fyldt med gode spillere, og jeg fik ikke rigtig taget på nogle af dem.
I løbet af de tid vi har været i Vegas har både mig og Emil spillet en del cashgame på Caesars. I øjeblikket afholder Caesar en promotion hvor man får en billet for hver pot man vinder. Man kan så komme sin billet i en stor tromle og så bliver der trukket 5 billetter om dagen hver til en værdi af $1000. Jeg har haft nogle rimelig sjove situationer med disse billetter, blandt andet en af de første aftener hvor jeg spillede en session til et stykke ud til natten, med 6 andre der alligevel ikke ville være på casinoet dagen efter. Derfor fik jeg deres billet når de vandt en, så jeg fik faktisk en billet hver eneste hånd. Dealeren gad ikke engang give billetten til spillerne, men gav dem bare direkte til mig.
En anden lidt sjov situation var i et cashgame i forgårs nat hvor jeg havde en 20-30 stykker, og så foreslog jeg en anden spiller at vi slog plat-eller-krone for de 12ish billetter han havde. Der vandt jeg. Senere gjorde vi det samme om hans 6 billetter, men da vi så spillede om hans nu 12 billetter tog jeg den ned, så det resulterede i et godt boost af min samlede antal.
Jeg har altså gået og samlet billetter sammen siden jeg kom, og mig og Emil blev så enige om at vi ville putte vores billetter i igår. Jeg havde 130 styks, og fik dem vekslet til nye billetter så de var i rækkefølge og jeg derfor vidste imellem hvilke tal mine billetter var.
Til lodtrækningen trak de som sagt 5 tal, og tallet 230847 blev simpelthen trukket som nummer 3, hvilket resulterede i en kontant pengepræmie af $1000. Efter tre kvarter var alt papirarbejdet udført og jeg havde skrevet under 5 forskellige steder, og jeg kunne gå til cashieren og få mine penge. Mig og Emil havde selvf byttet 10% i hinanden, så jeg shippede ham lige $100 med det samme. Status er at jeg tror jeg er omkring even poker-wise men oppe i lodtrækning.. xD
Jeg regner i dag med at spille $200 på Rio, håber at kunne komme længere end 26. denne gang, imens Emil er taget til Golden Nugget i Downtown for at spille $1080 deepstack.
I morgen er der en $340 deep på Venetian som jeg har hørt skulle være en af de bedste turneringer der er i løbet af måneden, med et forventet felt på 1000 spillere, så det ser jeg frem til.
Jeg kan desværre ikke vise nogle billeder da jeg ikke kan få dem væk fra min iPhone. De skal nok komme op når jeg kommer hjem. :) Indtil videre kan i se denne video:
Jonas Breindahl, Caesars Palace, Las Vegas, Nevada
30. jun. 2010
Downtown
Masser af poker
28. jun. 2010
Rejsen til USA
26. jun. 2010
Kan man komme til USA uden pas?
Afskedsbrev til forældre fra SA2
3. maj 2010
5. jan. 2010
Året der gik
2009 var et spændende år for mig.
I 2009 lærte jeg at vaske tøj, jeg holdt det samme arbejde i et år, jeg fandt ud af præcis hvilken uddannelse jeg skal på, hvordan jeg skal flytte til København, samt et år hvor jeg lavede mit til dato største pokerresultat.
Arbejdet
Jeg fik job på Nøddeskovsskolen i slutningen af 2008, hvor jeg er i SA2, en klasse med 5-7 autister i alderen 12-13. Det har været meget spændende at arbejde med autister hvor jeg føler at jeg har en større indsigt i deres tankegang og virkemåde end andre.
Specielt en asperger har været meget spændende at arbejde med. Jeg ser meget af mig selv og min barndom i ham, og får stor glæde ved at se ham udvikle sig socialt og fagligt.
I april skulle jeg tage et valg om jeg ville studere efter sommerferien, eller fortsætte med at arbejde et år mere på Nøddeskovsskolen. Jeg blev tilbudt en lejlighed i København, i forbindelse med en bevilling til BOAS Mentor, som er et støtteprogram der kan inkludere lejlighed. Jeg stod så overfor et valg. Skulle jeg fortsætte mit arbejde med drengene, et arbejde der først lige var gået i gang, eller flytte hjemmefra og begynde at studere?
Jeg valgte at fortsætte mit arbejde, da jeg godt kunne bruge en lidt bedre opsparing, og jeg følte at jeg skyldte "mine drenge" at blive på skolen et år mere, og afslutte det jeg startede.
Det er også meget nemmere nu at forlade arbejdet, da klassen har til sommer 2010 til at gøre færdig hvad der skal gøres færdig.
Jeg elsker det arbejde jeg har, mine kollegaer, mine elever, den faglige og sociale udvikling. Det er specielt når jeg kan spejle mig selv i drengene, eller når forældrene fortæller om hvor godt mit arbejde er, at jeg føler mig på den helt rigtige plads.
J ZONE
Efter sommerferien fandt jeg sammen med den teenageansvarlige for kirken jeg er i, og fik en snak med ham og min bror. Vi var alle sammen enige om at vi gerne ville starte noget teenagearbejde, og var også rimelig enige om rammerne. Vi ville lave en helt normal fritidsteenageklub, ikke en traditionel kristen klub.
Efter et par måneders forberedelse, indkøb og maling af teenagelokalet, var vi klar til den store grand-opening. Jeg har skrevet en blog før denne om hele processen op til starten af klubben, så i denne blog vil jeg fokusere på hvordan arbejdet har været efter vi er begyndt.
Den første aften var helt fantastisk. Vi havde omkring 50(!) børn og unge forbi der alle gerne ville have noget pizza og bare hygge og hænge ud. Efter den aften har vi haft omkring 20 og 30 børn og unge fra 5.-9. klasse, og har lavet noget superspændende arbejde. Det er rigtig sjovt at være tæt på teenagerne, og møde dem der hvor de er. Jeg tror i fremtiden at vi kan lave store ting med J ZONE, hvor vi kan nå ud både socialt og religiøst til mange unge i Næstved Syd.
Det er muligt at læse om J ZONE på www.jzone.dk
Bolig og Uddannelse
På HTX havde jeg en rigtig god ven som jeg lavede næsten alle mine skoleprojekter med. Denne kammerat gik direkte i gang med en uddannelse efter vi var blevet studenter. Jeg valgte dog at tage et år fri og arbejde. Jeg har dog hele tiden vidst at jeg ville til København og studere, og da det også vil passe bedst i forhold til min boligplan. Jeg har bestemt mig for at det skal være den samme uddannelse som min kammerat fra HTX er i gang med, softwareteknologiuddannelsen, der hovedsageligt indeholder programmering og matematik på højt niveau.
I starten af maj sagde jeg så nej tak til en bolig, men efter et møde med min sagsbehandler og chefen for BOAS, det botilbud jeg gerne vil på, fik vi aftalt at vi havde meget store chancer for at få gennemført boligplaner i sommeren 2010. Efter dette møde var jeg meget afslappet, og glad for at jeg på det tidspunkt vidste præcis hvad jeg skulle gøre i et år. Jeg kunne derfor arbejde med fred i sindet, og så starte på DTU i Lyngby og flytte hjemmefra i sommeren 2010.
Jeg kan ikke beskrive hvor meget jeg glæder mig til at komme i gang. Det bliver så spændende at starte uddannelse, men specielt at flytte hjemmefra.
Poker
I året der er gået er jeg begyndt at spille meget mindre poker på nettet. Jeg har simpelthen mistet lysten da jeg ikke følte at det gav mig den samme underholdning som det før har gjort.
Det er lidt sjovt at det skulle gå på denne måde da det jo var onlnepoker der gjorde at jeg kom til Bahamas og havde min største pokeroplevelse til dato, men hvis man ikke føler at man har lyst til at spille er det virkelig vigtigt at man lader være. Hvis man spiller uden at have lyst bliver man hurtigt meget ligeglad, og vil derfor spille meget dårligere end man kan.
På live siden er der dog sket store forandringer.
Turen Bahamas lærte meget utrolig meget om at spille face-to-face, hvor man bliver nød til at læse modstanderens spil meget bedre, for at kunne vinde, og jeg følte at jeg virkelig kunne læse mine modstandere godt.
Da jeg så kom hjem til Danmark skete der en eksplosiv udvikling af mit spil. Mine live resultater i Næstved Pokerklub begyndte at komme, og omkring februar lå jeg nummer 1 på klub-ranglisten, en position som jeg lå på resten af året, på nær en uge hvor formanden nåede at overhale med 2 point., men i årsfinalen var jeg dog på min førsteplads.
Til klubfinalen var der en tur til Vegas, fly og hotel, samt buy-in til $1500 turnering til vinderen, 3000 til 2. pladsen og 2000 til 3. pladsen. Desværre lykkedes det mig ikke at vinde mesterskabet, pokalen og rejsen, men til gengæld fik jeg en 3. plads efter nogle heldige sug helt til sidst, og kunne derfor tage et overskud med hjem på 1500 for dagen.
Udover den dag endte jeg med at have et overskud på 5000 kroner i Næstved Poker Klub for 2009, et relativt lille beløb når man tænker på hvor mange timer der bliver brugt.
I 2010 vil jeg fortsætte i NPK, da jeg syntes det er rigtig sjovt og meget socialt. Jeg vil prøve at komme mere ud at spille. Fensmark, Slagelse, Herlev, Korsør, København eller til Malmø. Jeg vil igennem alle disse turneringer træne i at spille imod nye spillere, så når jeg tager til Vegas vil have selvtilliden og evnerne i top.