27. sep. 2009

At starte en teenageklub

I sommers var mig og min bror leder på Missionsforbundets kristne sommerlejr Crossroadz, hvilket var meget inspirerende, og gav og selv lyst til at få gjort noget ved teenage-arbejdet i vores egen lokale kirke.

Jeg har ikke været i den kirke mere end et par gange i løbet af de sidste par år. På et tidspunkt kunne jeg ikke klare mere at det kun var gamle mennesker der kom i kirken, og at kirken ikke valgte at gøre noget ved dette problem.

Jeg har dog stadig kontakt til ham der står for den lille smule ungdomsarbejde der er i kirken. Da vi kom hjem fra lejr var mig og Jakob enige om at der skulle ske noget i kirken, og at vi måtte lave teenage arbejde på en helt ny måde.

Den ungdomsansvarlige, Carsten, holdt et møde med Jakob og mig for at tage en snak om hvad vi kunne gøre. Han var klar på at vi smed alle gamle måder at lave klub på, og da Missionsforbundet samtidig kører et lederudviklingskursus i 5 weekender over dette skoleår, kunne vi kombinere det at lave en ny klub med at kirken sendte mig og min bror på kursus.

Vi blev enige om at vi skulle male ungdomslokalet i kirken, og sætte nye lamper op. Efter 2 en halv dags arbejde fik vi malet lokalet hvidt, hængt nye lamper, sat lærred op og flyttet rundt på møblerne så det så mere hyggeligt ud.

Mig og Jakob lavede foldere og plakater som vi kunne dele ud og reklamere for klubben.
Jeg var også ude i de ældste klasser for at reklamere, 6., 8., og 9. Jeg havde lister med som de unge kunne skrive sig på, navn og mobilnummer, hvis de var interesseret i at komme, så jeg kunne sende en reminder på dagen, og fremtidige gange.

2 kommentarer:

connie sagde ...

Godt initerativ - friske fyre.
Held og lykke med det.
kh herfra

bedstemor sagde ...

Hvor Lyder det bare godt håber det bedste for jer og alle unge i Næstved knus