20. jan. 2009

Sejr i klubben

I går valgte jeg at holde pokerfri dag, da jeg spillede 13 turneringer i søndags og ikke kom i pengene en eneste gang. Var lidt irriteret, og havde lyst til at begynde at redigere noget video igen. Valgte at redigere en video fra Crossroadz. En kristen teenagesommerlejr som jeg var leder på i sommers.

I går lavede jeg så den video færdig. Her er den på YouTube: Crossroadz Gensynsvideo

I dag tog jeg så i pokerklubben. Vi var 15 fra start, og det gik stille og roligt. Jeg spillede meget roligt, og var ikke med i den limpefest der normalt er i starten. Mit bord var rigtig godt. Ud af de 7 andre spillere var der kun 3 jeg havde nogenlunde respekt for, og den ene var min tighte far der sad på min umiddelbare venstre.

Jeg fik ikke rigtig ramt noget, så ved første pause var min stack gået fra 2000 til 1400, og da vi var 8 tilbage ud af de 15 var jeg tilbage på startstack. Med godt spil fik jeg dog holdt mig i live, og da vi var 5 tilbage sad jeg med omkring average stack, 7500. Lidt efter havde jeg dog smidt 3000 og var på 4500. Formanden sidder i small blind og skubber all-in. Jeg sidder i BB og skal kalde all-in og kigger ned i JJ, som jeg kalder. Han vender KTo og min JJ holder hjem.
Efter noget tid slår jeg formanden ud, og vi er nu 4 spillere tilbage. Anders, Rasmus, Lasse og mig. Lasse slår så Anders ud, og Rasmus ender med at lave et tyrecall med A4 ind i Lasses 66.
Lasse og mig var nu heads-up, og jeg havde 14.5K og han 15.5K. Der var 900 til 2. pladsen og 1500 til 1. pladsen. Vi aftalte så her at tage 1100 hver, og spille om de sidste 200 samt klubbens ranglistepoint.

I den første hånd heads-up får jeg JsTs, og raiser til 1500 med blinds 300/600. Lasse kalder.
Floppet kommer 7c8s9s der giver mig straight plus en straight-flush-draw. Enhver spar vil give mig flush, og 7s eller Qs vil give mig straight-flush. Lasse checker og jeg checker bagved. Turn laver 9h, så bordet er nu 7c8s9s9h. Lasse better 1500, jeg raiser til 4000 og han går all-in. Jeg kalder lige med det samme og vender min hånd. Han vender Q9o for tre ens. Der er nu 8 kort han kan vinde med. 7'ere, undtagen 7s, 8'ere, den sidste 9'er og damer, undtagen Qs. River blanker, og jeg har nu 38000K imod hans 2K. Den næste hånd går vi all-in uden at se, da hans stack er så lille i forhold til blinds, og jeg ender med at vinde.

Weeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeee...

17. jan. 2009

Vinderbillede

Her er billedet af de tre af os der kom i pengene på Bahamas

Billeder fra Bahamas

Jeg har ikke fået lagt billeder fra turen til Bahamas ud på bloggen, men det vil jeg gøre op for nu, ved at lægge en ordentlig røvfuld billeder ud:






















New York har skyskrabere overalt. Det var helt fantastisk at gå omkring og være omgivet af så koloenorme bygningsværker.















Sådan nogle (AA) håbede jeg på at se mange af på Bahamas















Taget ud af flyet da vi kom ind over Bahamas

















Billede af Atlantis på afstand, med en kæmpe luksuscruiser i havnen














Græsplænerne langs vejene var dækket med flotte palmer















Flere steder på selve øen (langt fra Atlantis) var ting ved at falde sammen.















Da jeg ankom til pokerrummet var de igang med World Cup og Poker















Daniel Negreanu underviser i Small Ball Strategy
















Mig og Vanessa Rousso















Mig og Gus Hansen















Mig og Daniel Negreanu















Mig og Joe Navarro















Mig og Alex Outhred
















Mig og Nick Brancato

12. jan. 2009

Afslapningsdag på Bahamas

Da jeg stod op lørdag gik jeg ned og fik min sidste fine morgenmad, gik op og pakkede, og gik ned og fik checket ud inden 11.

Jeg satte mig ned og begyndtet at surfe på nettet, gik ned i pokerrummet, hvor jeg fandt ud af at de først åbnede klokken 1. Jeg stødte ind i en af de andre fra campen, en amerikaner på 19, der spurgte om vi skulle få en bid at spise. Da jeg ikke havde andet at lave gik jeg med, og vi sad og snakkede poker i en times tid.

Vi gik ned i pokerrummet, og de havde nu åbent. Vi fik nogle chips, og fik sat os ved et cashgame bord. Han skulle afsted en times tid senere, da han skulle nå et fly hjem. Jeg spillede videre, men efter 3½ times spil havde jeg smidt de $200 jeg havde sat mig med.

Jeg gik tilbage til loungen og sad på internettet en halv times tid, hvorefter jeg tænkte at det nok var tid til at tage hen til det nye hotel. Jeg fandt en taxa og kom hen til det nye hotel for $15.

Her de sidste par dage har min hjørnetand begyndt at gøre rigtig ondt, og det er bare blevet værre og værre. Jeg havde så ondt at jeg ikke orkede at gøre noget som helst, og endte med at falde i søvn omkring kl 20:00.

Søndag den 11. januar
Stod op omkring kl 9. Fik noget morgenmad. Betydelig under den standard jeg har været vant til de sidste par dage. :P

Jeg valgte bare at slappe af, men efter at have snakket med familien derhjemme over Skype syntes jeg alligevel at jeg skulle tage en gåtur. Jeg gik ned i byen for at finde et sted at spise. Det var bare riiigtig varmt i byen. Jeg kom hjem efter et have været ude i omkring 3 timer. Slappede af resten af aftenen, spillede lidt online poker, men havde simpelthen for ondt i kinden til at gøre noget som helst.

Mandag den 12. januar
Planen for idag er at få noget morgenmad, et bad, pakke værelset sammen, og checke ud kl 11 for at tage en taxa til lufthavnen. Her er fly planen:
  • Nassau - Newark - 3 timer
  • Newark - Oslo - 7½ timer
  • Oslo - København - 1 time
Jeg er hjemme i Københav klokken 11:30, og har derfor masser af tid til at nå i klubben kl 17:00.

Jonas Breindahl, Atlantis, Bahamas - 08:20 lokal tid

10. jan. 2009

Pokerstars Boot Camp Tournament Champion

Jeg tror at overskriften er meget sigende..

Vi startede turneringen lidt over 20, og som sagt lå jeg i midten af feltet.
Der var et par spillere som jeg havde respekt for, og resten af spillerne var endte over-agressive eller alt for tighte. Spillet starter op, og meget hurtigt finder jeg ud af at spilleren til min umiddelbare venstre spiller OVER-OVER-aggressivt. Han overbetter all-in konstant, og det virker da også de første par gange, men på et tidspunkt bliver han taget, og smider halvdelen af stacken, og lidt senere ryger resten på et kamikaze skub preflop med KJs.

En anden spiller er også alt for aggressiv og ryger derfor rimelig hurtigt. Jeg kommer lidt ned på 45-50 og kommer op til 70, hvor jeg så vinder et race med AK imod QQ.

I starten spillede jeg rimelig tight da bordet var alt for aggressive, men da vi kom ned til 5 spillere ryger den vilde spiller på min venstre ud, og vi sidder nu på boblen. Jeg er rimelig stor når en af de andre, MEGET tighte spillere, spørger om vi vil lave en deal og jeg mener at jeg har en kæmpe edge imod de 3 spillere, og siger så at jeg ikke vil lave en deal.

Vi spiller rigtig lang tid 4 mands, hvor jeg spiller super-aggressivt. Jeg raiser næsten hver pot, og får næsten altid blinds og anter. Når en af de andre raiser til f. eks. 8K med blinds 1.5K/3K reraiser jeg fra SB eller BB til 21K og tit folder han. Min stack går her fra 150K til 230K-250K.

Spiller nummer 4 ryger på denne hånd:
Jeg raiser fra knappen med 97o til 11K med blinds 1K/2K. BB kalder og floppet kommer T98 med en flushdraw. Han byder 2/5 af sin stack, og jeg tænker et stykke tid og går så all-in. Han tænker lidt og kalder med KTo for top par. Turn bringer dog en dejlig 7'er til at give mig 2 par, og river er blank og vi er nu i pengene.

Med det samme siger en af proerne der har haft meget at gøre med campen at hvis den to andre spillere ville, kunne de bare splitte 2. og 3. pladsen og give mig 1. pladsen.
Denne deal er jeg selvfølgelig meget tilfreds med, udover at jeg gerne vil VINDE, og spille færdig, men jeg kan jo ikke nægte dem en deal når de automatisk giver mig førstepladsen.

Så jeg har hermed vundet $7.5K, hvilket er den største gevinst nogensinde. Den næststørste, hvis man er bort fra sædet til campen der har en værdi på $4500 og sædet til det pokercruise jeg var på sidste år til en værdi af €700 er min største gevinst $676.

Jeg tror nu jeg vil drikke min øl færdig og gå ind og finde et cashgame.
I må alle have en god dag hjemme i Danmark, og skriv lige en kommentar hvis i har læst bloggen.

Jonas Breindahl, Atlantis, Bahamas - 00:15 lokal tid

9. jan. 2009

Small Ball Poker - af Daniel Negreanu

Det lykkedes mig at komme op klokken 8 i morges. Jeg fik mig et hurtigt bad, og gik ned for at få en solid morgenmad. Klokken 9 startede undervisningen i Late Stage Strategy, hvilket var rimelig interessant, men en del af den teori der blev snakket om havde jeg allerede hørt om.

Anden lektion var med Daniel Negreanu. Efter Tells med Joe Navarro var Negreanus lektion den jeg så mest frem til.
Selve undervisningen var super spændende, og jeg fik skrevet en masse noter, og lært rigtig meget, som jeg helt sikkert vil prøve når jeg kommer hjem igen.

Jeg har tænkt mig at gå op på værelset og få sover nogle timer. Lige nu er jeg ik så træt, men ved at hvis jeg ikke gør det vil jeg sidde og gabe i aften og vil ikke kunne være 100% til at fokusere på mit heads-up spil (weeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeee)..

I må alle have en god aften/nat i Danmark, og skal nok skrive et indlæg når turneringen er færdig.

Jonas Breindahl, Atlantis, Bahamas - 16:40 lokal tid

$500 turnering - Dag 2

Så vi lavede en redraw af pladser til at starte turneringen igen. Vi var nede på 17 spillere og jeg kom til at sidde på bordet med 8 spillere. Til min umiddelbare højre har jeg en kæmpestack, og resten af bordet er rimelig middelstacks og shortstacks. Rimelig hurtigt ryger der et par stykker ud, og jeg begynder at spille et aggresivt, måske lidt overaggresivt spil. Jeg raiser og reraiser meget, men bliver endten reraiset eller misser bordet totalt, og bliver nød til at give hænderne op.

Da jeg så var nede på 11K skubber jeg ind i en supertight shortstack med 54s, og han kalder med KT og den holder hjem. Jeg er nu nede på 5K, og skal virkelig ud og arbejde da blinds er 400/800. En meget sjov hånd kommer så op her:

CO raiser 3xBB til 3K og knappen raiser til 10K. Jeg har lagt 500 i potten og har 4K bagved. Jeg kigger ned i Q6o. Jeg regner lidt på tallende og tænker at der nok er en rimelig stor chance for at den originale raiser vil folde til reraiset. Jeg har også læst i den sit'n go bog jeg er igang med, at hvis man er SUPER-shortstack er det bedre at kalde et all-in da BB bliver semi-døde penge til det raise. Så jeg kalder og håber på at reraiseren har AK eller par under Q. Den første raiser kalder dog, og floppet kommer QrJr4c. De checker begge og turn kommer Ts. De checker igen og river laver 5s, og de checker den ned og vender 33 og 77, og jeg tripler til 18K.

Herfra får jeg kommet op på omkring 34K når denne hånd kommer:
En spiller raiser fra middelposition til 4K, og jeg kigger ned i AKo. Jeg tænker lidt på hvor meget jeg vil reraiser til, men ender med at komme frem til at lave et semi-kamikaze skub for hele stakken. Den kommer rundt til BB som er en monster stack der også skubber. Den originale raiser har også en monster stack, og tænker riiigtig længe om han skal calle, men ender med at folde. Den store stack viser så QQ op, og den originale raiser siger at han også havde QQ. Floppet kommer ArKr4x, men modstanderen har en ruder, og er nu død til runner runner flush eller straight. Min hånd holder dog hjem, og jeg har nu en kæmpe stack på 80K.
Vi kommer på final table hvor jeg spiller stille og roligt, og ender med en average stack på 72K.

Der er præmier til 3:
  1. $7500
  2. $5000
  3. $2500

Ser frem til imorgen, hvor der vil være undervisning i late-stage tournament play og Small Ball poker af Daniel Negreanu

Jonas Breindahl, Atlantis, Bahamas - 01:30 lokal tid

Tells - af Joe Navarro

Så efter turneringen i går sad jeg og snakkede en times tid med en af de andre deltagere, om alt muligt indenfor poker og Pokerstars. Det er kanon hyggeligt at møde nye mennesker der har samme interesse som mig, og samtidig være på et hotel så flot som dette.
Jeg gik i seng, så lidt Prison Break og faldt i søvn omkring kl 2. Næste morgen vågnede jeg sent, klokken 8:45, og skulle skynde mig en del for at nå den første lektion klokken 9.Det var supervigtigt at være der da der var undervisning i tells af Joe Navarro, en tidligere FBI agent der var ekspert i at finde spioner. Han var supergod til at undervise, til at forklare teorien bag tells, og hvorfor folk har dem.
Det var virkelig noget spændende undervisning, som fik mig til at åbne øjnene for hvor meget pokerspillere virkelig viser når de sidder ved bordet.
Derefter var der undervisning i middel stadie turneringsspil. Spændende undervisning, med enkelte gode pointer som jeg ikke havde tænkt over før.
Senere på dagen gik jeg rundt i pokerrummet. Listen til at komme til et cash-game bord var rimelig lang, så jeg tænkte at jeg bare ville stå og observere nogle borde. Fange nogle tells og træne øjet. Efter jeg havde stået der i 15-20 minutter kom Joe forbi. Jeg hilste på ham og fortalte hvad jeg havde gang i, og han tilbød at vi gik rundt og kiggede sammen. Så de næste 1-2 timer gik mig og Joe rundt og kiggede på hvad forskellige mennesker gjorde.
Nu sidder jeg lige på værelset og slapper af. Ser lidt Prison Break og gør mig klar til at spille optimal poker kl 20.
Jonas Breindahl, Atlantis, Bahamas – 19:30 lokal tid

8. jan. 2009

$500 turnering - Dag 1

Klokken 20:00 startede ”hovedturneringen”. Vi startede med en stack på 20.000 og blinds startede på 25/50.Denne turnering er SUPER-dyb, og der er masser af tid til at spille med 40 minutter per level.
Dagens blinds var som følger:
· 25/50
· 50/100
· 100/200
· 100/200 (25)
· 150/300 (25)
· 200/400 (50)
I begyndelsen spillede de fleste spillere tight. Der var en enkelt spiller der spillede meget loose-agressiv, og rensede virkelig bordet af. Han var en meget kompetent spiller, og det lykkedes mig da også at tage en god pot fra ham hvor jeg repræsenterede en straight på turn.
I en senere hånd laver jeg den kæmpe bommert at kalde ned med top par 8 og inside, hvor jeg på river betaler et kæmpe bet. Jeg røg her ned på 6-7K. Derefter fik jeg kæmpet mig tilbage til 14K, røg ned på 6K, op til 14K igen, og fik så vundet en stor pot så jeg kom op på omkring 23K.
Derefter kommer denne hånd: I tidlig position raiser spilleren på min højre til 3xBB og jeg kalder med TT. Der bliver foldet hele vejen rundt, og floppet kommer JT4 rainbow. Spilleren til min højre byder og jeg vælger at slowplaye og kalder bare. Turn laver et A. Der en mulig straight, men tror ikke at hun har KQ da hun raiser fra UTG eller UTG+1. Hun skyder 3.5K og jeg rester for 11K mere. Hun sidder og tænker lidt og kigger på sine kort, kalder, og vender KQ op. Jeg er lige ved at brække mig, specielt fordi at hun slowroller med nuts. Rimelig hurtig kommer river der er en dejlig A. Jeg har hende dækket og ryger her op på 45K.
Nogle hænder efter får jeg QQ og reraiser en raiser der folder. Senere får jeg AA, og en semi-dårlig spiller raiser til 1400 fra middelposition og jeg kalder fra BB. Hun har 5.5K bagved og floppet kommer Q68. Jeg checker og hun skyder 2K og jeg rester. Hun kalder med AK høj og jeg tager den ned.
Dagen sluttede omkring klokken 00:00 og jeg har en god stack på 52.475 til i morgen.
Jonas Breindahl, Atlantis, Bahamas – 01:00 lokal tid

Boot Camp

I må undskylde at jeg ikke har skrevet nogle indlæg, men jeg har haft nogle problemer med at komme på nettet, så her vil jeg lige opdatere jer om de sidste par dage:

Efter jeg havde fået mig et bad gik jeg tilbage til pokerrummet. Jeg fandt et NL200 bord og satte mig ned.Efter en times tid havde jeg tabt omkring $60. En gut i middelposition raiser til 10, og jeg kalder fra knappen med AQ. Floppet kommer J56. Han checker, og jeg skyder 17, han kalder. Turn 7. Jeg skyder 45 og han kalder. Riveren viser en 8’er og en 9’er laver nu en straight. Han checker til mig og jeg skubber mine resterende 80 i puljen. Han tænker lidt og siger ”I guess I have to call” og kalder. Jeg siger at jeg har intet og han vender AK høj op.
Jeg reloadede med 200 og spiller en times tid mere og fik vundet $27 af det tabte tilbage. Pludselig var klokken 8, og jeg skulle være til Poker Camp velkomsten. Jeg var der 20 minutter for sent, men det var rigtig hyggeligt.. Jeg fik mødt et par stykker af dem der kvalificerede sig igennem det samme step som mig, mødt nogle af proerne, og mødt de folk fra Pokerstars der var ansat til at lave campen. Det var en rigtig hyggelig aften med åben bare i et par timer, hvor jeg havde nogle meget interessante snakke med nogle deltagere og proer.
Næste morgen gik jeg ned i morgenmadsrestauranten og fik mig en morgenbuffet for små $24. Jeg var klar til første undervisning kl 9, og deltog i kurset med Vanessa Rousso omkring Game Theory. Derefter var det Advanced Mathematics med Bill Chen.
Om eftermiddagen var der Live Analysis.. Super spændende.. Vi satte os ned om et bord med en pro ved bordet og begyndte at spille. Når vi havde foldet en hånd skulle vi beholde hånden, og når hånden så var færdig skulle vi alle vende vores hænder op og så diskuterede vi den action der havde været og de beslutninger der var taget samt teorien bag. Super spændende.
Om 2 timer skal vi så begynde turneringen, og jeg håber virkelig at jeg gør det godt. Specielt fordi at Navarro, en ekspert i tells er der, og jeg kunne kanon godt tænke mig at få lidt info om mine egne tells.
Jonas Breindahl, Atlantis, Bahamas – 18:00 lokal tid

6. jan. 2009

Bahamas

Jeg sidder lige nu på min balkon ved mit hotelværelse. Det er helt fantastisk så stort det hele er, og hvor flot alt er.

Min New York tur endte lidt med at blive et bad beat. Da jeg tog bussen fra Newark Lufthavn kørte jeg for langt, og endte med bare at gå frem og tilbage og kigge på butikker i 3-4 timer. Da klokken var ved at være 18 var jeg virkelig træt i mine ben og i min ryg fordi at jeg havde haft rygsækken på hele tiden.

Jeg tog bussen tilbage til lufthavnen, og fandt på vejen ud af at jeg skulle have stået af ved det første stop for at komme til Times Square. Da jeg kom tilbage til lufthavnen fandt jeg min terminal. Jeg fandt et stik så jeg kunne få noget strøm på min computer, og fandt en billig internetløsning så jeg kunne komme på nettet. Så prøvede jeg at sove, og fik sovet 1-2 timer. Så tog jeg computeren frem og begyndte at spille lidt poker imens jeg surfede på nettet. Endte med at vinde $20 på omkring 20 minutters spil, så det var ikke så ringe.

Jeg fik sovet lidt mere. 1-2 timer af gangen, og klokken 5 fik jeg så checket min bagage af, og gik ind og fandt min gate. Jeg fik mig noget morgenmad på McDonalds og satte mig og brugte min computer lidt mere. Omkring klokken 8:30 begyndte vi at gå ombord på flyet, og 9:30 lettede vi så.

Det her fly var langt fra fyldt, så jeg havde 3 pladser ved siden af hinanden for mig selv, så da vi kom i luften fik jeg lagt mig ned og sov for første gang, siden flyet til USA, i over 2 timer.

Da jeg ankom på Bahamas kunne man tydelig mærke temperaturforskellen med det samme. Jeg havde trøje og jakke på, men der var MINDST 30 grader i de gange vi gik i.

Desværre kunne jeg ikke tage en bus til Atlantis da jeg skulle have forudbestilt den hjemmefra, og var derfor nød til at tage en taxa der kom til at stå mig i $34.

Fremme på hotellet er der så nogle problemer med min bankkort. Da jeg ikke havde meddelt banken hjemmefra at jeg tog til udlandet ville den åbenbart ikke lade mig bruge kortet. Så i morgen må jeg lige give banken et ring.

Jeg begav mig over imod pokerrummet. Det er den store konferencehal der bliver brugt som pokerrum og der fandt jeg hundrede og hundrede af pokerspillere. Alle bordene står i fine linier, og det lykkedes mig da rimelig hurtig at spotte en del kendte spillere. Phil Ivey, Gus Hansen, Sammy Fahra og mange flere.

Nu vil jeg så få mig et dejligt varmt bad, det første bad i over 1½ døgn.

Jonas Breindahl, Atlantis, Bahamas – 15:00 lokal tid

5. jan. 2009

New York, New York

Jeg stod op i morges klokken 04:00. Jeg skulle lige have lagt en sæson af Prison Break ned på iPod'en så jeg kunne se den på turen, og så skulle jeg have noget mad og et hurtigt bad.

Klokken 05:00 gik jeg ind til mor og far og sagde farvel. Mor satte sig op i sengen og gav mig et kæmpe kram. Man kan aldrig få for mange krammere. :D

Jeg gik ned til bussen. Det var pissekoldt, og jeg var stadig lidt zombie fordi at jeg kun var gået i seng omkring midnatstid igår. Bussen kom som planlagt, og det gik hurtigt på stationen med at få købt en billet. Billetkontoret havde også åbent, så jeg gik lige ind og fik mig en tiltrængt kop kaffe.
Toget var 7 minutter forsinket hvilket ikke var så godt da jeg kun havde 9 minutter til at skifte tog når jeg kom til Hovedbanegården. Undervejs lykkedes det så toget at blive yderligere 3 minutter forsinket, så jeg var nød til at tage et tog der gik 10 minutter senere end planlagt fra Hovedbanegården.

Jeg ankommer til Kastrup Lufthavn og finder hurtigt frem til min gate. Stiller mig i en mega-lang kø for at få checket ind, og begiver mig derefter imod gate C28.

Flyturen var meget stille og rolig.. Jeg skiftedes imellem at se lidt fjernsyn og sove i en halv time til 1 time.. Havde dog regnet med at sove lidt mere, så er rimelig træt nu hvor klokken er 16:00 lokal tid.

Jeg tror at jeg er gået forbi Empire State Building her for lidt tid siden. Omkring East 42nd Street. Lægger et billede op senere.

Nu vil jeg prøve at se om jeg kan finde vej til Times Square og råbe "Yataaaa" som Hiro fra tv-serien Heroes, og måske finde en biograf og se en film. Senere i aften vil jeg så tage tilbage til lufthavnen og finde en bænk jeg kan sove på til mit fly afgår imorgen kl 09:00 lokal tid.

Jonas Breindahl slutter fra New York kl 16:04 lokal tid